søndag den 22. februar 2009

Vinterferie

Så er en dejlig uges ferie ved at være slut. snøft!
På et fremragende initiativ af familien Sylvest blev det planlagt at vi skulle på vinterferie i Sverige. Dejligt, vi har set frem til uge 8 med længsel. Skibukser er blevet købt, skibriller lånt, slæde anskaffet og svensk valuta hentet.
Dagen oprandt og mandag læssede vi bilen, nej ikke pakkede men læssede, for med tøj til 3, slæde, barnevogn, sengelinned, lidt mad, skitøj og brætspil så er den lille Skoda godt læsset. kl. 13:30 gik turen til Sverige med kurs mod yttersjöholm lidt syd for Isaberg.
Ved ankomsten kunne vi konstatere at vejret var perfekt for vinterferie. Landskabet var fint svøbt ind i sne så langt øjet rakte og temperaturen lod ikke sneen forsvinde lige med det samme. Altså rig mulighed for at Andreas kunne få aprøvet den nye slæde, hvilket jo absolut også gjorde gåturene nemmere.
Hytten var en sød svensk træhytte med køkken, stue og to soverum og absolut ikke i primitiv stand, næ bortset fra at toilettet var på den anden side af gårdspladsen, så var det en ganske velassorteret stor hytte. I "laden" var at finde et lunt toilet og en badestue, der efter to timers intensiv fyring med træ også kan betegnes som lun og med en dejlig stor vandbeholder :-).
Som altid når man er i godt selskab så fløj dagene afsted. Der blev tid til gåture, to dage i Isaberg med en tur over de sneklædte pister, indkøb, hyggesnak og masser af spil, slik, chips, irsk kaffe osv. Ja det er en ferie der sagtens kan tåle at blive gentaget.

men alting får jo en ende og lørdag måtte bilen igen på dansk grund. Det er blevet tid til at finde dagligdagen, vasketøjet frem igen. Men det er nu heller ikke så tosset endda, Andreas blev glad for gensynet med sit legetøj og vi nød at have en dag herhjemme inden det blev mandag.



Tilbage er der kun at sige Tak for ferien Familien Sylvest, det må vi gøre en anden gang.










søndag den 15. februar 2009

Søndag med Andreas

Lige et billede af Andreas og Kalle som vi har døbt gyngehesten.

tante skrap...tante skør....tante fjas.....tante....

Mulighederne er mange. Anledningen er selvfølgelig at vi er blevet hhv. morbror, fætter og tante til en dejlig lille velskabt dreng.

Lørdag blev bilen startet og turen gik til Holbæk for at se den en dag gamle lille guldklump. En fin lille næse og et stort rødbrunt hår, jo det var en lille charmetrold. Jeg havde selvfølgelig håbet på at se en vågen dreng, men som det jo gerne er de første døgns tid, så var drengen træt og sov eksemplarisk gennem hele besøget.

Nu glæder vi os bare til at se ham næste gang :-)

Faktisk har hele ugen stået på småbørns besøg og snak. Tirsdag kom den lille prinsesse Juhl Bygsø til verden, onsdag afslører et godt vennepar at de skal have en lille til oktober, torsdag kommer det frem et der kommer en lille Beck Nielsen til august , Fredag kom fætter X til verden vi ser frem til at finde ud af hvad han skal hedde. Lørdag formiddag fik vi endelig set den lille Andreas Højland og genset storesøster Sofie, mor Anne og far Sune. Det blev til en rigtig hyggelig formiddag, hvor Andreas nød at lege med alt det nye spændende legetøj og også lidt med Sofie. Man kan da ikke andet end at blive lidt babysyg, men også kun lidt :-).
-Christina

onsdag den 4. februar 2009

onsdag aften

en dejlig følelse af træthed har overmandet mig, måske hjulpet godt på vej af en lang dag på arbejde og med garanti hjulpet på vej af de 1 1/2 times boksetræning i centeret. Jeg må jo tilstå at kondi ikke er noget man kan købe og jeg kunne da godt bruge bare lidt. Efter bare ti minutter overvejede jeg om jeg ville klare mig igennem hele seancen. Det lykkedes, så nu sidder jeg godt brugt og venter på at kunne smutte under dynen med en god bog :-)

Weekenden gik med hastige skridt. Lørdag var Andreas og jeg ude at se om vi kunne finde en hue og varme trøjer til mig. Det var en hyggelig tur, men sovetiden skulle holdes så vi havde fart på. Søndag tog vi en tur til eldorado for Andreas = Toys'r'us. Det var fantastisk og Andreas kunne have brugt timer derude, men vi skulle jo bare lige have en slæde til vores Sverige tur og fik da slæbt ham ud efter en times leg. Nu håber vi da at der er lidt sne ved siden af hytten :-)

Vi er så småt ved at gå i pakkemode først en tur til Jylland bare en lille weekendtur og så er der pakningen til en uges råhygge i Sverige med familien Sylvest. Jo jeg glæder mig.......en hel uge uden world of warcraft til at stjæle opmærksomheden og med masser af tid til brætspil, gåture, leg med Andreas, strikketøjet og ikke mindst godt selskab.

Godnat herfra
Christina