søndag den 24. maj 2009

weeekend!

Hvor er det skønt med weekend, dem må vi have indført nogle flere af.

Torsdag -fredag tog Andreas og farmand en tur til Stevns og intet er da bedre end en tur ned til Farfar. Der kan man lege med biler, bolde og ikke mindst vand og få farfars uafbrudte opmærksomhed, altså dvs. sålænge Malte bare ikke også er på besøg. Så Andreas lod selvfølgelig vide at Farfar da ikke skulle bruge krudtet på at snakke med Malte. De skal rettes af de bedsteforældre :-)

Lørdag fik vi besøg af mødregruppen og det var en sand prøvelse for Andreas at se at andre børn legede med hans legetøj. Ikke at det blev til skrig og skrål nej snarere en konstatering foran sin mor at det der er "miiin" alt imens øjnene afslørede, hvor forfærdeligt det nu var at Aske legede med den bilbane, som Andreas normalvis ikke værdigere et blik eller Silas kom drønende med en bil, selvom gulvet flød med adskillige andre biler. Det gik ellers meget godt, 4 voksne og 4 børn. Børnene er efterhånden ret store, men i modsætningen til for bare et halvt år siden, så kan de jo nu lege både alene og sammen, og så de fylder slet ikke så meget i lejligheden som de har gjort tidligere. Vi startede, belært af tidligere gange" ud med en tur på legepladsen, så lidt af krudtet kunne brændes af.

Lørdag eftermiddag/aften hyggede vi os sammen med fam. Bro og fam, Mørkeberg. Andreas, der overnattede hos fam. Bro for et par uger siden, følte sig godt hjemme og fandt hurtigt de elektriske biler/tog frem. Det blev sent før sengetiden indtrådte og det kan mærkes idag, hvor det er lidt kedeligt kun at have to forældre hjemme. Så kl 8:30 pakkede vi tasken og tog et smut i Zoo bare lige for en lufters skyld efter 2 timer og to bleer i Zoo drønede den lille dyt hjem igen og nu nyder forældrene stilheden mens Andreas tager sig en tiltræng eftermiddagslur.




Vi skal have åbent hjem i eftermiddag, så det hele er så ryddeligt og selvfølgelig har vi købt friske blomster :-) Jeg er meget spændt på om der kommer nogle og kigger, henvendelserne har været meget få, men i går aftes fik Martin en sms fra en måske interesseret lejlighedsøgende. Jeg synes egentligt selv vores lejlighed vinder lidt, når man ser den live, også selvom det er gråt og trist udenfor, så hvis nu bare de ville tage at komme forbi.

god søndag.


lørdag den 9. maj 2009

Nøøøjjj



Nøj hvor kunne de larme, altså gibbonaberne, til stor morskab for Andreas.













Lidt spændende var det også da flodhesten kiggede op fra vandet. For jo det er da lækkert det nye anlæg som flodhestene fik i 2008, men man kan jo aldrig se andet end øjnene, og dog, idag fik vi set hvilket stort dyr, der gemmer sig bag de små øjne. En flok zebraer havde indtaget noget af territoriet og det kan man jo som en stor flodhest ikke have siddende på sig. Så der blev pustet og vist tænder til skræk og advarsel. Inden flodhesten igen lod sig nedsynke i det grønne vand.
Ellers så alt fredeligt og idyllisk ud. En eftermiddag i maj er der tilsyneladende mange andre mennesker der vælger at lægge haven et besøg forbi. Køen til isvognen var lang, meen det var nu ingen hindring. Andreas har besluttet at han ikke vil spise is i øjeblikket så mens forældrene tog det usunde mellemmåltid snuppede Andreas en af hans elskede riskager.

tirsdag den 5. maj 2009

Besøg fra Jydeland

Uge 18 havde vi fornemt besøg fra Jydeland. Selveste legeonkel Jonas, så Andreas var helt i sit es. Der blev rigtig kigget på telefon, leget med post it mm. men en uge går jo hurtigt, så Andreas ser frem til næste gang. Det gør vi andre også og vi har spottet den film vi skal ind og se i biografen :-) man skal vel benytte sig af muligheden
.......og selvfølgelig ser vi også frem til brormand får sit el certifikat, det skal vi nu nok få brug for før eller siden. Det er nu ellers ikke fordi interessen for vores lejlighed har været særlig stor. Vi har nu fået den sat til salg hos en ejendomskæde, så må vi se om det giver pote. Under alle omstændigheder gør jeg nu nok klogt i
at finde malerpenslen frem i weekenden og få malet mine projekter ( vinduer mm.) færdige. der er heldigvis tre dage.




mandag den 4. maj 2009

Puslespil

Ikke mindre end et puslespil. Det er når man forsøger at få diverse weekendaftaler og ønsker til at falde på plads, så der kan blive revet en weekend ud til en Jyllandstur. Jeg forstår simpelhen ikke at jeg altid ender op med en aftale hist og her, der tilsammen berører samtlige weekender fra nu og til sommerferien. Nå men lykkedes det skal det nu nok til sidst.
Den sidste weekend har vi tilbragt på Stevns og efter endnu en hektisk uge havde jeg den fantastiske oplevelse at syntes jeg nåede det jeg skulle. Det bevirkede at jeg holdte fri fredag med god samvittighed og absolut ikke har skænket arbejde en eneste tanke hele weekend. Det var faktisk en super hyggelig weekend. Jeg fik hygget mig med familien, strikket mit seneste strikkeprojekt (en trøje til Andreas) færdig, shoppet børnesko og oset lidt i Stor Heddinge. En helt og aldeles dejlig weekend.
Andreas er meget betaget af Farfars hund Titan. Jeg havde ellers frygtet hvordan han ville være bange for den store kluntede rottweiler, men af ukendte årsager er det altså den bedste af alle hunde. Andreas har hermed døbt alle hunde Titan og er per definition bange for små tæppetissere. Titan har de sidste par uger været på besøg hos faster Maria og Andreas har ledt efter Titan ude og inde med traktoranhængeren fuld af hundekiks, det var derfor med stor glæde for Andreas (og farfar) at Titan kom hjem igen i lørdags. Nu vandrer Andreas så rundt med et billede af Titan og fortæller ting og sager, der i hvert fald inkluderer ordet Titan.

Andreas er nu, heldigvis, rask igen, vi håber det varer ved denne gang, men han er i øjeblikket ved at få 4 hjørnetænder og det er tilsyneladende en hård proces. De er nu også store, tænderne altså, når man ser i forhold til den lille mund, så intet under at det ikke er smertefrit. Nu er den sidste dog brudt frem så mon ikke der er bedring i sigte. Vi ser fremt il at han begynder at spise mere normalt, på nuværende tidspunkt er det primært de bløde madvarer der skride ned og hvis det stod til Herren selv så var det kun Figenstænger, som forældrene nu har afskaffet. Vi har fortalt ham at han bare skal klage sin nød på kommunen :-)