onsdag den 23. juni 2010

tid er der ikke meget af

Asta døjer stadig lidt med maven og det giver udfordringer i hverdagen. I denne uge er der pres på. I går var Asta og jeg på personaletur, en super hyggelig dag. Idag har vi været til endnu en gang zoneterapi, imorgen forsøger vi os med en kiropraktor og fredag står de på midsommer i Sverige hos Martins bror. Lørdag skal Martin have indviet det spil han fik i fødselsdagsgave og søndag skal vi forbi Farfar og vupti så var den uge gået. Og ja sådan går de fleste uger, desværre alt for hurtigt. Der er ikke meget tid til at få skrevet indlæg her på bloggen, så her kommer der lige et par billeder istedet for.













fætter og kusine




fredag den 11. juni 2010

tænk sig

Troede aldrig det skulle lykkedes. Men efter en mere eller mindre aktiv boligsøgning gennem de sidste mange år er det simpelthen lykkedes at vi kunne blive enige om både hus og pris. Så fra midten af august kommer den nye adresse til at ligge i Smørum, 178 m2, 4 værelser, stor stue, 2 toiletter, en dejlig have med plads til gyngestativ og en livstidsgæld :-)
Ih hvor vi glæder os, det bliver rigtig dejligt og jeg kan nå at have lidt barsel i det nye hjem også.


torsdag den 10. juni 2010

Hvor får de det fra?

Ja det er Andreas og hans meget livlige fantasi jeg snakker om.
I dag da vi gik hjem fra børnehave i silende regn, jeg med barnevogn og Andreas på løbecykel. Så stopper drengen pludselig op midt ude i regnen og da jeg lidt irriteret beder ham om at komme med, udbryder drengen bare " der er ingen benzin på!". Jeg går så meget pædagogisk hen til ham tanker "motorcyklen" op og siger at jeg har kommet hurtig benzin på i den tro at nu havde jeg lokket ham til at cykle hurtigt hjem, men nej hurtig benzin betød åbenbart at cyklen kun kunne løbe 10 meter før den var gal igen. Og således var vi begge meget våde inden vi kom hjem, heldigvis havde vi da tørt tøj at tage på.

fredag den 4. juni 2010

så er det sommer




Dagen har budt på bollebagning fra morgenstunden og en hyggelig samling i mødregruppe med Asta. Rytmikopvisning i børnehaven med kaffe og kage og en kold is på altanen.





At starte i børnehave kan være hårdt