Glæ..Glædelig Jul

en tur i skoven

Den stolte kok

Det med ord

At ordene lader vente på sig er egentligt ikke den store overraskelse. Andreas var på det nærmeste to inden han fik rigtig gang i ordforrådet og med fart over feltet på så mange andre områder så har vi ikke haft en forventning om at Asta skulle blive et talende vandfald lige med det samme. Astas ordforråd har længe bestået af "Så" og "hej". Hun kan hvis man virkelig leder hende, du ved med den der "Asta" martin peger på Asta, "far" Martin peger på sig selv, da sker det at Asta kan fremtvinge et "daar".
Når Asta hentes om morgenen kan hun sige "morn". Der er ikke skyggen af et bare tilnærmelsesvis mor gemt i ordforrådet, næ nej, men ordet "tigerunge" om Andreas' bamse, det har hun styr på. Jeg må altså konkludere at jeg kommer efter daar og Tigerunge.

Onsdag, så er der to dage igen

til Martin kommer hjem og vi glæder os.
Har I dag fået begge børnene i bad, noget tiltrængt. Andreas har fået smag for at gå med bare tæer i børnehaven  og Asta havde istedet taget faldgruset med hjem i body og ble. Har fået vasket tissetøjet, set Bumle med Andreas, puttet børnene, smurt madpakker, ryddet køkkenet, fundet huerne på loftet, . Er nu klar til at indtage sofaen oh yeahh.

Det gik vidst lidt i L...

OK det var delvist min egen skyld. Drøner ned i børnehaven/vuggestuen og henter børnene, får en pose med tissebukser med fra Andreas.  Hurra tænker jeg, vi skal i byen til spisning, så tøjvask det bliver der ikke noget af idag og det er så skønt med tissetøj der skal ligge. Synes egentligt også han er for gammel til tissetøj, men tror nu alligevel ikke man når så langt med at skælde ud.
Aftensmaden på Myrholmen er jo luksus og børnene hygger sig, Andreas lidt for meget, så altså "Mor, jeg har lavet L..." jeg svarer nå skal du ud og lave L..., men nej "MOR, Jeg HAR lavet L...." Hurra, nu har vi både tissetøj og fækalieunderbukser. Jeg orker ikke at skulle skylle underbukser op og have dem liggende til imorgen, så jeg smider underbukserne i skraldespanden under hyleri fra Andreas side. I et forsøg på at trøste ham stikker jeg ham den nye ynglingsbil Mcmisile. Jeg når lige præcis at sige " Nu skal du lige passe på at du ikke taber..." plask for sent. McMisile flyder rundt mellem pølserne i kummen.Andreas hyler endnu højere. Asta er i gang med at tømme toiletskabet på Myrholmen, jeg forsøger at finde en pose til at fiske Mcmisile op ad kummen. Asta river et par skumklude i cm små stykker. Andreas fabler stadig om sin bil som jeg forsikrer ham om nok skal blive ren, men altså ikke ved lige at blive skyllet i vasken. Asta kravler rundt på hylderne. Andreas har nu fået smurt det meste af brættet ind i afføring. Thuhej hvor det går tænker jeg, men hjem i nogenlunde ren tilstand det kom vi da.

Alenemor......

men gudskelov kun for en uges tid. Så Martin er med arbejdet i USA, så vi tre andre hygger os. Natten endte med to børn i dobbeltsengen, hvorefter Andreas, der spinder rundt om sig selv hele natten, kl 5:30 væltede ud over kanten med et gevaldig brag. Om det var braget eller det efterfølgende hyl, der vækkede Asta er ukendt, men kl 5:30 stod familien Haack så op, nogle mere friske end andre. Så i aften er det vidst tidligt til ro.
Morgenen er gået med legoleg, gyngetur, leget med biler og et smut på genbrugspladsen.

Andreas har igen fået malet legetårnet, det bliver malet en del i disse uger, hvis forældrene var ligeså ihærdige med deres maleprojekt, så skulle det da snart blive færdigt. Asta øver sig fortsat i at klatre og kan nu klare den højestol med bøjle og stigen op til legetårnet. Vi bliver simpelthen nødt til at lære hende hvordan man kravler ned igen. Det andet er jo farligt. Nu sover Asta til middag, moren forsøger at få gruset ud af øjnene med med en kop kaffe og Andreas snakker i telefon med mormor.

God søndag

Så søde kan de se ud.

Kravleprinsessen

At 15 måneder gamle Asta kan være en udfordring, det har vi pædagogerne fra vuggestuens ord på. Asta kravler op alle steder uden frygt for hendes ve og vel, og er der børnehavebørn, der leger vilde lege er det typisk også der, man finder Asta. Asta er en rigtig toer, "fuld fart frem, de andre flytter sig nok" egentligt ikke den værste indstilling at have med sig, meeen for søren hvor kan det give forældrene sved på panden. Asta har nu tillært sig at komme op i storebrors køjeseng, hvad hun så end skal deroppe?

Asta elsker også at sætte sig ovenpå andre og hoppe på dem. det er nu nok noget vi selv har lært hende, men jeg måtte da alligevel smile da jeg kom ind på værelset og hun sad og hoppede på dukken. 

Sol og sommer i Smørum

Jeg vil absolut ikke klage over vejret, men det havde da været rart hvis lidt af den dejlige varme og sol vi har i denne uge var kommet i sidste uge. Nu er hverdagen sat ind igen. Børnene afleveres i institutionen hver morgen, vi drager afsted og sidder indenfor hele dagen til vi drager hjem henter børnene skynder os at lave mad osv. kort sagt hverdag. Her til aften listede jeg ud og nød stilheden i haven alt imens myggende muntrede sig. Jeg fik vandet tomaterne og høstet sommerens første bønner, mums dem glæder vi os til at få imorgen.
Må da også erkende at haven og især flisearealerne godt kunne trænge til en kærlig hånd, men lige pt står den på projekt "mal træværket" og ukrudtet, skvalderkålene og brombærene løber nok ikke deres vej, så indtil videre holder vi bare brombærene fri af vores ventilationsvinduer og så nyder vi ellers vores lille oase.

Visst Sverige var bra, men hemma är nu bäst

Uge 29 stod på en dejlig uge i Sverige med godt selskab. Turen derop besøgte vi godis flyget, til Andreas store begejstring, han elsker fly og når det så er stuvende fyldt med slik så kan det ikke blive meget bedre.  Flyet blev også nævnt mange gange i løbet af ugen, så på hjemvejen besøgte vi flyet igen. Slikket som Martin og Andreas havde købt på turen op havde de voksne spist når de små sov, så gode råd var dyre da Andreas udbrød ” nej mor dem skal vi ikke have, dem købte far og jeg !” Indtil videre har jeg valgt modellen at tie og så på et eller andet tidspunkt har han nok glemt alt om det slik.
Endelig var vi fremme ved ferielejligheden i Småland, godt gemt ude i skoven, med masser af stilhed og 20 km til nærmeste indkøbsmuligheder. Sidst nævnte bevirkede at indkøb blev planlagt et par dage frem i tiden. Vi fik set en del smådyr, ræven der tilsyneladende jagtede køer/kalve, tranen der skrigende fløj over trætoppene, haren der hoppede på marken, katten der nuppede en fugleunge på sin jomfrutur og på vej hen til en elgepark, lykkedes det os at se en fri elg lunte over vejen foran bilen.  På gården var der også får, to heste, køer og hunde til en hver slags jagt, en fire stykker til elgjagt, et par stykker til hare/rævejagt og en enkelt til fuglejagt. For Andreas var dyrene nu ikke af særlig stor interesse, men det var til gengæld traktorerne og fiskedammen.
Andreas fik prøvet at fiske i den nærliggende put and take sø og det lykkedes både søn og farmand at få fisk med hjem. Undertegnede fangede en spinder, som en anden tilsyneladende havde sat til, til gengæld snuppede bunden et blink, så vi nøjes med at snakke om farmand og sønnikes regnbueørreder og aborre.

Med 4 små børn (vi ferierer med et andet par med to små) så skal der besøges legepladser og specielt legepladsen i Jönkøbing  var super lækker. Andreas og Julie fik rutsjet, klatret og kørt i elektriske biler, de små fik leget med sand, legetårn og gynget.  Tina kreerede til Andreas’s store begejstring en skattejagt  men en ægte skat (slik), den leg synes Andreas ofte vi skal lege herhjemme, hvad mon han siger når skatten en dag er gulerødder?

Asta var i et forrygende humør hele ferien. Hun har tillært sig et højt grin og har luret på Isabels (17 mdr.) akrobatiske evner, så Asta forsøger ihærdigt at svinge gumpen op på stole og sofaen ved hjælp af armkræfterne som isabel altså havde en del flere af en Asta) Efter endt måltid rejser man sig helt op på stolens sæde og venter på at få tørret fingre, hvem der da gad at blive siddende, og hvis der er noget man ikke vil have så skal man ryste på hovedet. Jo hun har observeret en hel uge og det har nu været ganske sjovt at se hende iagttage de større piger.

Og ja så blev det lørdag igen, bilen skulle pakkes, ak en større bil end en fabia vil her nok være på sin plads, men pakket til bristepunktet kom vi da hjem igen, børnene fik deres legetøj og ro til at lege med det, vi fik vores egen seng, haven, afslapning på en anden måde og som man siger ”ude godt men hjemme bedst”.

Sommer ahhh

The story teller

Andreas fortæller historier, mange historier, så mange at han af og til slipper op for brugbare hændelser. Sådan en dag var det i går. Vi havde besøg af Martins team og Andreas kæmpede for at være i centrum uden at alle kunne se ham, så på skift fik han lokket kollegerne med ned på værelset for at se det ene og det andet alt imens Andreas fortalte og fortalte. Og det var da også her han pludselig løb tør for historier. Så Andreas fortalte om da han malede billedet af ham selv (fotografi fra 2007). Illustrativt fortalte han om hvordan han var startet med hovedet, armene, kroppen og til sidst tissemanden!

Prinsessen og Guttermanden

en pose blandet bolsjer

 nej mor jeg har ikke leget med kakaoen!

Så er det næsten et år siden...

..at Asta kom til verden. Det er lidt svært at forstå for jeg synes jo stadig hun er min lille baby omend damen har fået sine helt egne ideer og der kommer blot flere og flere til. I går vrissede hun ad mig fordi jeg holdt fast i hende så hun ikke kunne komme hen og lege med toiletbørsten. Jeg er også drønuretfærdig :-)
Så for et år siden sad jeg og slappede af i sækkestolen alt imens jeg konstaterede at løbeturen (takket være min dårlige timing af busser) fra bymidten og hen til jordmoderen, nok havde været lidt for meget af det gode, for jeg synes der var lige vel mange plukveer ligeså snart jeg bevægede mig. Altså sad jeg ganske stille og så på flimmerkassen akkurat som nu.

Dagen idag har vi fejret Asta sammen med Niels, Maria, de to fætre, Lasse, Sofie og Bjørn. En dejlig dag med et fantastisk sommervejr og med masser af gang i den specielt for de to "store" Andreas og Malthe.
Nu er der kommet ro over feltet og det er tid til at slappe af inden en ny fantastisk dag tager sin begyndelse og vores kommer nok til at starte med fødselsdagssang og gaver.

forlæns eller baglæns?

Med en stor appetit på at kravle op alle steder, ser vi det som kærkomment at Asta  lært sig at skal man ned fra ting kan det være en fordel at kravle baglæns. Asta bruger princippet korteste rute uanset højden på de forhindringer hun måtte skulle rund om. Hun åbner således gerne skuffer for at bruge dem som stige til at komme højere op, men slår sig egentligt sjældent rigtigt af sine dristigheder. Idag måtte smilet dog frem på læben, da hun åbnede døren, vendte sig om og bakkede ud over dørtrinet.

Søndagen har været en hyggesøndag. Mens Martin ordende dagligvareindkøbet, tog Asta, Andreas og jeg toget til Ballerup. Vi trissede lidt rundt i det lukkede center ( da moderen havde forregnet sig, butikkerne åbenede først kl 11) inden Martin stødte til os lige tids nok til at se heltene Anders og Katrine fra Lille Nørd på scenen. Andreas var helt opslugt og Asta rokkede i barnevognen til de livsglade sange.
Nu er Andreas smuttet ind til naboen for at lege, Asta sover og forældrene tager sig et hvil. god søndag

weekend

Efter en god weekend, så har man de bare fantastisk og glæder sig faktisk allerede til imorgen. Sådan en weekend har vi haft, tilpas med arrangement tilpas med luft til at gøre alt det andet. Har accepteret at nullermændende er kommet for at blive, har fortrængt at skulle træne til løbeturen i næste uge og i stedet nydt familien, venner og det gode vejr. Søndag morgen fik vi købt sandkasse og Martin og Andreas fik en hurtigt samlet den og smidt lidt sand i, kan dog godt se at der skal noget mere til. Det skal der nu nok også komme.

Asta satte sin egen dagsorden da hun nægtede at sove til formiddag, men humøret har nu ikke fejlet noget så længe hun altså ikke lå i barnevognen. Faktisk har vi haft en rigtig glad lille pige den sidste tid, man lægger ekstra meget mærke til det fordi vi igen har været igennem  en gang mellemørebetændelse og der er hun helt i kulkælderen. Forhåbentligt hjælper det når vi om en uges tid lagt har fået dræn i begge ører.

det blev vinter, forår, efterår, vinter og så lidt efterår igen

noget omskiftelig må vi sige at vejret har været de sidste uger. Sneen lå så fin og hvid, og da vi har jordvarme ligger sneen lidt længere end den ellers ville have gjort, men alting har jo en ende og denne her var våd. Pludselig tøede store mængder af sneen i løbet af ganske kort tid og haven blev fyldt af vand. heldigvis var det da kun haven og ved hjælp af gravearbejde fik Martin og et par venner drænet vandet væk fra huset og ned i et par fine nygravede havedamme. Så blev det frostvejr igen, lidt småsne, tøvejr og blæst. Selvom vintergækkerne er ved at kigge op er det lidt svært at tro at foråret nu skulle være på vej, men vi har da lov at håbe. Et forår der kommer til at byde på lidt flisearbejde, nu hvor vi jo har hevet store dele op for at få vandet til at passere. Heldigvis er de sidste dages regnskyld uden problemer sivet ned i jorden. Men det kribler også for at få lavet en sandkasse og lidt børneakiviteter i haven. Mens vi venter kan vi dog sagtens få tiden til at gå, for der mangler nok stadig en del møbler/reoler og belysning her i hjemmet, billeder på væggene vil nok også pynte lidt, specielt nu hvor vi har malet de fleste vægge hvide. Men vigtigst af alt er det nu nok at vi kommer lidt ud og får hygget os med gåture i skoven, i smørum eller en tur i Zoo og det er der heldigvis tid til :-) 

Sne ser da hyggeligt ud.

Praktisk det kan man ikke sige at det er, men hyggeligt det kommer vi ikke udenom.

Jul på Stevns

Halvanden måned med sne og lidt vildt synes jeg at det at kun 3 dages tø, så er store dele af masserne helt væk. Det buldrer og brager når massene styrter ned ad taget.

Gad vide om der kommer mere sne her i vinter.

Det var 2010.

Tænk sig endnu et år er gået ligeså hurtigt som vi fik det begyndt.
2010 blev et år med flere højedepunkter for os som familie, størst var det at vi fik vores lille skønne Asta. Lige de første måneder var mest præget af Astas gråd hver aften kombineret med et par meget trætte forældre, men heldigvis er gråden nu forsvundet og vi har fået en glad lille spilopmager.
Andreas blev med et trylleslag "den store" og blev på en gang storebror, børnehavebarn og blefri. Storebrorrollen klarer han med glans og Asta kravler ivrigt rundt efter ham, ligesom det helt sikkert er Andreas der er bedst til at få latteren frem hos Asta.

Sommeren lod vente på sig, men da den kom så var det for fuld udblæsning. Vi fik endelig fundet drømmehuset og flyttede ind i slutningen af august. Andreas prøver kræfter med en ny børnehave og det går op og ned men summasumarum så er Andreas faktisk rigtig glad for det nye sted.

At bo i hus er skønt, og vi glæder os rigtig til at skulle nyde haven til forår/sommer. Lige nu er det hele indhyllet af sne som gør det lidt ufremkommeligt, men også meget hyggeligt og bedst indefra :-)

Håber 2011 bliver et fantastisk år.