onsdag den 25. april 2012

Prik. prik. prik.

Det er blevet skoldkoppetid hos os. Først snuppede Andreas en uge hjemme, så havde vi en uge på arbejde og så tog Asta stafetten og har nu holdt den i 6 dage, men i morgen regner vi med at skulle afsted alle 4 på samme tid.
Andreas tegnede i weekenden dette meget fine og sigende portræt af Asta.

Søndag fyldte Asta 2 år, det er slet ikke til at forstå for forældrene, Asta synes nok at forstå at hun er stor og selvstændig: VIIIIIL SELV!!!!
Weekenden stod i fødselsdagstegn, da forældrene nok ikke helt havde regnet med at Asta ville være så medtaget af de ny erhvervede rød-gule blæner. Det var nok et fejlskøn, fødselsdagen blev holdt, forældrene nød det gode selskab, Asta nød alle gaverne, men orkede ikke helt at være midtpunkt for dagen. Det må helt sikkert blive bedre næste gang.

Søndag blev en stille og rolig familiedag med fødselsdagssang, gaver, lys og rester fra gårsdagens kager.
og så har hun jo haft en lille uge til rigtig at få leget med alle de nye legesager. Der er blevet puttet dukke i dukkevognen, lavet mad og serveret te, malet i malebog, kigget og snakket om barbappa lyskæden , leget i sandkasse, kørt med trillebør og så selvfølgelig drillet storebror.
Efter sådan en dag med alenetid med far eller mor, så trænger man virkelig til at drille storebror og lægger han ikke mærke til at man driller, kan man jo prøve at skille lego brandstationen eller helikopteren ad. Jo hun er i særdeleshed blevet frisk.

mandag den 9. april 2012

Spiderman 1 og 2

Påskeferie og skoldkopper

Så er påsken og dermed også ferien ved at være slut. 10 dage der skulle have været gang i malepenslerne, men sådan ville vejret det ikke istedet har der været tid til en masse andre hyggelige ting.Besøg af fætter Malthe og fætter Magnus, leg i haven, boglæsning, tur på Grantoftegaard, Jylland, byggeprojekt 1 og 2 i værkstedet, flere gæster, legoleg osv.

Andreas har været fordybet i legoleg og reklamekiggeri "for nu har jeg snart fødselsdag mor og jeg ønsker mig den der, og den der, og den der...." Samtidig har Andreas erfaret at naboens dreng fik en storebror gave da hans lillebror havde fødselsdag, og med det i baghovedet glæder Andreas sig til det bliver Astas fødselsdag. Han bliver jo nok slemt skuffet, men alt den fødselsdagsnak fik så Asta til at stå og synge fødselsdagssange for hele familien en hel time efter hun var lagt i seng.

Andreas var ude at stå på rulleskøjter første gang, det håber vi jo han bliver god til så han kan komme med ud at løbe sammen med mig, men efter nyhedens interesse ( og en tur på rumpen) synes jeg ikke rigtig han bider på når jeg spørger om vi lige skal gå ud og prøve.

Martin har længe gået med planer om at lave værkstedet til og første trin var at bygge et stort arbejdsbord. Bygge projekt 1 blev søsat og egentligt ret vellykket hvis du spørger mig.

Asta brillierede i påsken med at svinge benet op i hovedhøjde, på kanten af tremmesengen og derefter trækker resten af kroppen op over kanten. Andreas sagde stolt " det har jeg lært hende, nej hvor er du dygtig Asta" vi var nu nok af en anden mening omend det da er flot at hun kan få benet op i den højde.
Det gav så anledning til byggeprojekt 2. afmontering af en af siderne i tremmesengen og indsættelse af nyt bræt til at holde sengen sammen.

Jeg gravede køkkenhaven igennem og fik med i købet gravet et stk stor fed tusse op. Jeg fik ved samme lejlighed testet om lungekapaciteten var i top, da jeg skreg som en stukken gris.
Ja naboen kunne sagtens have fået sig et billigt grin. 

Så var vi alle en tur på Grantoftegaard og se på påskelam,geddekid, kalve, heste og en enkelt høne. Det er nu et fantastisk sted at tulle rundt, omend lunt forårsvejr da absolut havde gjort turen bedre. Halvfrosne tog vi tilbage i bilen og fortærede formiddagens frugt, mens vi drønede hjem igen.

Så imorgen starter arbejdsugen igen, da Andreas har reddet sig en omgang skoldkopper bliver det nok en deltidsuge. det passer jo aldrig ind i tidsplanen med syge børn, men når jeg tænker på hvor mange gange vi har været eksponeret for skoldkopper så synes jeg egentligt det er fantastisk at de endelig har bidt på. Nu håber vi så at Asta får det hurtigt, så de kan være hjemme samtidig og ikke i forlængelse af hinanden.