tirsdag den 21. december 2010

Det er sørme, det er sandt, december.....

 Det har ellers taget lidt tid at opfatte at dagene i den grad  og i et tempo, der vil lade selv den bedste løber misundelig, suser mod den 24. I dag fik vi endelig de sidste gaver i hus, så nu kan jeg se frem til en dejlig juleaften og ikke mindst til en skøøøn juleferie med min dejlige familie. Selvom jeg da kun har været tilbage på arbejdet i en 5 ugers tid, så må jeg indrømme at jeg synes ferien er tiltrængt. Jeg savner tiden sammen med Asta og Andreas og krydret med en tilstand af søvnmangel ( primært pga natamningerne) og store mængder sne der forlænger transporttiden dagligt, så er det vidst tiltrængt med en lille uge sammen med min dejlige mand og skønne børn.
Helt afslapning bliver det nok ikke, vi har en plan om at skulle fikse Astas værelse som i øjeblikket nok er bedre betegnet som pultekammer nr 1. Men med nuværende vejrudsigt skal der også være tid til at finde slæden frem, bygge snemand, lege, bage boller og måske kigge forbi Zoo. Hyggeligt skal det i hvert fald nok blive.

Glædelig jul