søndag den 21. juni 2015

Vroom Vroom

Fandt lige dette indlæg  fra Marts som jeg ikke fik udgivet.

Ja lidt sker der her i det stille Smørum. En bil hver anden uge blev til en bil fuld tid.... min første egen bil. Der er jo dem der drømmer om en cabriolet, dem der drømmer om en stor subwoofer i bagagerummet, dem der drømmer om lir og små detaljer, men kort og godt så drømte jeg bare om en bil der starter hver gang og som ikke flår foret ud af lommen, for i bund og grund synes jeg biler er en stor kilde til udgifter. Det blev så en lille skoda, delvist drevet af den manglende interesse for at prøvekøre en million forskellige biler og en skoda ved man jo hvad er, den gamle kørte fint de 8,5 år vi havde fornøjelsen af den.
Så farvel "snøft" til min første delebil og "hello" til egne 4 hjul, med rat og ikke mindst fartpilot.

og jeg nyder den stadig :-)

Kirsebærvangen here we comes

Boligsøgningen er ovre og jeg kan nu se frem til at 106 m2 fordelt på to plan i Kirsebærvangen lige ved siden af skolen. Et værelse til os hver, et badekar, et skur til værktøj og julepynt, egen græsplæne og terrasse og med det også en masse træværk der skal males:-) Jeg glæder mig. Det bliver skønt at få mit eget og noget som ikke bare er midlertidigt.
Sikke en masse ting der skal tages stilling til. Advokat, bank, udbetaling, hvordan vil du låne de resterende alt for mange penge? flex eller obligation? hvis bare jeg kunne spå så var det jo ingen sag at tage stilling til det.
Men med boligen på plads så er det tid til at vænne sig af med lige at runde "boliga" hver morgen for at se om der er kommet nogle nye rækkehuse til salg. Sikken meget tid jeg pludselig må få. Det er nærmest blevet til fast morgenrutine, men da jeg ikke påtænker at skulle flytte de næste 20 år så giver det jo ingen værdi at kigge på andre boliger.

Sommerferien er lige om hjørnet, det finder sommervejret vel også snart ud af. Vores ferie starter allerede om en lille uge med en forhåbentlig dejlig tur til Sverige i solskin.......be be...Det bliver dejligt at komme lidt væk fra hverdagens tommerum, ikke fordi hverdagen ikke også er dejlig, men dagene flyver bare for hurtigt afsted i en kamp om at nå både lektier, hygge, mad, madpakker og arbejde. og så er en af mine spidskompetencer nok at lave alt for mange aftaler som også lige skal passes ind. Så et par uger med begrænset program er kærkomne.
Ha en dejlig søndag