søndag den 28. juni 2009

Kan det virkelig passe?

ja jeg sidder stadig fuld af forundring, men er min dreng blevet større end jeg troede eller var det tilfældighederne? Nå men for at gøre en lang historie kort, så kom Andreas i dag ud i køkkenet, trak i sin mors kjole, sagde tiiiss og løb så ind til potten. Jeg tænkte, nå ja så lad ham da sidde lidt på potten, men havde ikke forestillet mig at han kunne holde sig til vi havde fundet potten frem, taget bukser og ble af. Andreas satte sig troligt på potten, hvor han så sad og tronede i et par minutter. Da han rejste sig op, så havde han til min store forundring faktisk tisset på potten. Vi har ellers ikke rigtig praktiseret pottetræning i så stor stil. Det har mest gået på at sætte ham på potten, når han har været helt blå i hovedet af at trykke. Og her har det da lykkedes at få afleveret lidt til potten, men så skal vi være heldige at fange ham før seancen. Ellers informerer han bagefter om at nu er der da vidst noget i bleen. Så mon det var et tilfælde eller kan jeg skimte et blebarn mindre ude i fremtiden?

søndag den 14. juni 2009

man kan kun trække på smilebåndet



tja billederne taler vidst for sig selv

Andreas 2 år

For forældrene er det ikke at tro, men kalendere plejer jo ikke at lyve, altså lige med undtagelse af min egen fødselsdag, hvor kalenderen slet ikke kan holde styr på årene. men altså det står skrevet i kalenderen at Andreas har passeret de første to leveår og ja sådan må det jo være. Nu sidder moren bare og tænker på hvor stor hendes lille dreng er blevet. Drengen er selvfølgelig blevet fejret på behørig vis og det i flere omgange, hvilket har bevirket at Andreas tror at alle pakker skal tilfalde ham. Det er en udvikling vi spændt afventer resultatet af når vi nu om 14 dage skal til fætter Malthes barnedåb.

Faktisk er det lidt synd med så mange gaver, for noget af det nye legetøj ryger alt for hurtigt i glemmeren, når der igen åbnes store kulørte pakker. Meen så må man jo hjælpe drengen på vej og gemme lidt af gaverne væk i korte perioder :-) og i bund og grund er det jo et luksusproblem. Forældrene selv købte da også legetøj, en værktøjsbil så drengen kunne få stillet sin skruetrang og lade farmands værktøjskasse være. Nu må vi se om det kommer til at virke.