torsdag den 11. november 2010

Det lysner

Andreas har nu igen fundet sig legekammerater og da Martin kom og hentede ham i går sad han og fru Danmark og skulle til at spise ved deres nydeligt dækkede bord, efterfulgt af opvask der, lige bortset fra at de var lidt uenige om hvem der skulle føre børsten, gik fint. Tid til at tage hjem havde hverken Rebekka eller Andreas dog ikke. Men det varmede faderen at se dem hygge sig og så gør det jo ikke så meget at man ikke lige flyver ud af døren med det samme.
Asta som jo har nægtet at tage både sut og sutteflaske har idag fået mælk fra flaske uden de store problemer. Vi har i går været ude at investere i et hav forskellige mærker sutteflasker i håb om at forskellene i sutterne kunne afhjælpe vores lidt akutte problem. Og minsandten om ikke det lykkedes ,da vi skiftede vores Avent flasker ud med Tommee Tippeee.Hurra! så er vi faktisk klar til at jeg kan gå på arbejde mandag uden at skulle sidde med ondt i maven over at mit lille vidunder ikke vil få mælk nok i løbet af dagen og at Martin meget hurtigt vil lide under en høreskade over hendes gråd.
Så til trods for at det bliver mørkere og mørkere udenfor så lysner det her i Smørum og pludselig er det ikke så skidt endda at skulle starte på arbejde mandag :-)

tirsdag den 2. november 2010

Bekymringer, bekymringer og bekymringer

Bedst som vi jo syntes det gik fantastisk med Andreas i den nye børnehave, melder drengen gentagne gange at der ikke er nogen der vil lege med ham. Jeg har selvfølgelig meget svært ved at se at ingen skulle ville lege med min skønne dreng, men i dag tog jeg alligevel emnet om med den tilknyttede pædagog. Og så startede bekymringerne, for det viste sig faktisk at være sandt at Marius som Andreas har leget med den første tid, havde fået sin dagplejeveninde ind på stuen og at de to var uadskillelige. Andreas reagerede så ifølge pædagogen ved at være tvær, når der kom nogle for at høre om han ville lege med, hvilket jo nok er sandt nok. Men nej hvor gør det ondt i en moders hjerte at få bekræftet at hendes dreng ikke bare har fundet de der nye "bedste venner" og hvad stiller man så op?
Jeg krydser fingre for at der kommer nogle nye venskaber ret hurtigt, så jeg kan få fjernet klumpen i halsen.