De kære børn

og vupti så rundede Asta den første måned.

at blive fire.....

.........er ikke altid så nemt som jeg egentligt havde forestillet mig. Jeg havde vel forestillet mig at barslen ville være lidt ligesom med Andreas bare nemmere, nu hvor jeg jo ligesom havde styr på det der........ja okay lidt optimistisk er man vel altid og jeg må sande at man ikke nødvendigvis kan sammenligne to børn selvom de har samme forældre.
Asta er en meget langsom spiser og jeg bruger oceaner af tid på at amme både om natten og om dagen. Samtidig har hun meget svært ved at falde rigtigt i søvn og gør meget ud af små powernap frem for de lange søvne. en kombination der gør at store dele af dagen går med amning og putning.
Andreas tager det pænt at være blevt storebror og jeg vælger at tilskrive hans alder de mange afprøvninger af grænser og hans i særdeleshed selektive hørelse. I kombination med morens søvnunderskud må jeg tilstå at det kan være en farlig cocktail, og ikke desto mindre afprøves grænserne gerne af når jeg sidder bænket til sofaen med et bryst fremme eller hvileløst vandrer rundt med en tilnærmelsesvis hysterisk skrigende pige.
Nu kommer det hurtigt til at lyde som om det hele er frygteligt, men i sandhed så er det ligeså skønt med vores lille Asta som det var med Andreas. indtil videre skal jeg bare acceptere at der ikke er overskud til at suse rundt og shoppe, de helt store gør det selv projekter eller bare almindelig husflid. Så snart vi har fået lidt rytme ind i pigebarnet kan det da også være at der bliver tid til de ting som jeg havde forestillet mig.

lidt nyt

en lille lur.....

Astas første bad.

Den stolte dreng har fået ekstra længde ben på sin seng, så nu har drengen fået køjeseng.