onsdag den 24. august 2011

Onsdag, så er der to dage igen

til Martin kommer hjem og vi glæder os.
Har I dag fået begge børnene i bad, noget tiltrængt. Andreas har fået smag for at gå med bare tæer i børnehaven  og Asta havde istedet taget faldgruset med hjem i body og ble. Har fået vasket tissetøjet, set Bumle med Andreas, puttet børnene, smurt madpakker, ryddet køkkenet, fundet huerne på loftet, . Er nu klar til at indtage sofaen oh yeahh.

tirsdag den 23. august 2011

Det gik vidst lidt i L...

OK det var delvist min egen skyld. Drøner ned i børnehaven/vuggestuen og henter børnene, får en pose med tissebukser med fra Andreas.  Hurra tænker jeg, vi skal i byen til spisning, så tøjvask det bliver der ikke noget af idag og det er så skønt med tissetøj der skal ligge. Synes egentligt også han er for gammel til tissetøj, men tror nu alligevel ikke man når så langt med at skælde ud.
Aftensmaden på Myrholmen er jo luksus og børnene hygger sig, Andreas lidt for meget, så altså "Mor, jeg har lavet L..." jeg svarer nå skal du ud og lave L..., men nej "MOR, Jeg HAR lavet L...." Hurra, nu har vi både tissetøj og fækalieunderbukser. Jeg orker ikke at skulle skylle underbukser op og have dem liggende til imorgen, så jeg smider underbukserne i skraldespanden under hyleri fra Andreas side. I et forsøg på at trøste ham stikker jeg ham den nye ynglingsbil Mcmisile. Jeg når lige præcis at sige " Nu skal du lige passe på at du ikke taber..." plask for sent. McMisile flyder rundt mellem pølserne i kummen.Andreas hyler endnu højere. Asta er i gang med at tømme toiletskabet på Myrholmen, jeg forsøger at finde en pose til at fiske Mcmisile op ad kummen. Asta river et par skumklude i cm små stykker. Andreas fabler stadig om sin bil som jeg forsikrer ham om nok skal blive ren, men altså ikke ved lige at blive skyllet i vasken. Asta kravler rundt på hylderne. Andreas har nu fået smurt det meste af brættet ind i afføring. Thuhej hvor det går tænker jeg, men hjem i nogenlunde ren tilstand det kom vi da.

søndag den 21. august 2011

Alenemor......

men gudskelov kun for en uges tid. Så Martin er med arbejdet i USA, så vi tre andre hygger os. Natten endte med to børn i dobbeltsengen, hvorefter Andreas, der spinder rundt om sig selv hele natten, kl 5:30 væltede ud over kanten med et gevaldig brag. Om det var braget eller det efterfølgende hyl, der vækkede Asta er ukendt, men kl 5:30 stod familien Haack så op, nogle mere friske end andre. Så i aften er det vidst tidligt til ro.
Morgenen er gået med legoleg, gyngetur, leget med biler og et smut på genbrugspladsen.


Andreas har igen fået malet legetårnet, det bliver malet en del i disse uger, hvis forældrene var ligeså ihærdige med deres maleprojekt, så skulle det da snart blive færdigt. Asta øver sig fortsat i at klatre og kan nu klare den højestol med bøjle og stigen op til legetårnet. Vi bliver simpelthen nødt til at lære hende hvordan man kravler ned igen. Det andet er jo farligt. Nu sover Asta til middag, moren forsøger at få gruset ud af øjnene med med en kop kaffe og Andreas snakker i telefon med mormor.
God søndag
Så søde kan de se ud.

fredag den 12. august 2011

Kravleprinsessen

At 15 måneder gamle Asta kan være en udfordring, det har vi pædagogerne fra vuggestuens ord på. Asta kravler op alle steder uden frygt for hendes ve og vel, og er der børnehavebørn, der leger vilde lege er det typisk også der, man finder Asta. Asta er en rigtig toer, "fuld fart frem, de andre flytter sig nok" egentligt ikke den værste indstilling at have med sig, meeen for søren hvor kan det give forældrene sved på panden. Asta har nu tillært sig at komme op i storebrors køjeseng, hvad hun så end skal deroppe?

Asta elsker også at sætte sig ovenpå andre og hoppe på dem. det er nu nok noget vi selv har lært hende, men jeg måtte da alligevel smile da jeg kom ind på værelset og hun sad og hoppede på dukken. 

onsdag den 3. august 2011

Sol og sommer i Smørum

Jeg vil absolut ikke klage over vejret, men det havde da været rart hvis lidt af den dejlige varme og sol vi har i denne uge var kommet i sidste uge. Nu er hverdagen sat ind igen. Børnene afleveres i institutionen hver morgen, vi drager afsted og sidder indenfor hele dagen til vi drager hjem henter børnene skynder os at lave mad osv. kort sagt hverdag. Her til aften listede jeg ud og nød stilheden i haven alt imens myggende muntrede sig. Jeg fik vandet tomaterne og høstet sommerens første bønner, mums dem glæder vi os til at få imorgen.
Må da også erkende at haven og især flisearealerne godt kunne trænge til en kærlig hånd, men lige pt står den på projekt "mal træværket" og ukrudtet, skvalderkålene og brombærene løber nok ikke deres vej, så indtil videre holder vi bare brombærene fri af vores ventilationsvinduer og så nyder vi ellers vores lille oase.