tirsdag den 2. november 2010

Bekymringer, bekymringer og bekymringer

Bedst som vi jo syntes det gik fantastisk med Andreas i den nye børnehave, melder drengen gentagne gange at der ikke er nogen der vil lege med ham. Jeg har selvfølgelig meget svært ved at se at ingen skulle ville lege med min skønne dreng, men i dag tog jeg alligevel emnet om med den tilknyttede pædagog. Og så startede bekymringerne, for det viste sig faktisk at være sandt at Marius som Andreas har leget med den første tid, havde fået sin dagplejeveninde ind på stuen og at de to var uadskillelige. Andreas reagerede så ifølge pædagogen ved at være tvær, når der kom nogle for at høre om han ville lege med, hvilket jo nok er sandt nok. Men nej hvor gør det ondt i en moders hjerte at få bekræftet at hendes dreng ikke bare har fundet de der nye "bedste venner" og hvad stiller man så op?
Jeg krydser fingre for at der kommer nogle nye venskaber ret hurtigt, så jeg kan få fjernet klumpen i halsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar