Den søde ventetid, ja det er det vel og jeg nyder at daske rundt og foretage mig alt for lidt, men omvendt så ville det jo også være dejligt at få den lille at se. Få overstået den der seance som ligger og venter forude og som man jo ikke ved bliver hurtig/langsom, om natten eller dagen, osv. Jeg er i sandhed nok bedst til selv at bestemme og jeg ved sørme ikke lige hvordan jeg får lov til at bestemme dette.
Jeg havde mange planer om alle de ting jeg gerne ville nå at lave, købe osv. Men må indrømme at min krop er væsenlig mere træt end sidste gang jeg var på orlov, så jeg er ikke så mobil til at komme rundt på cykel og shoppe. Og så bliver det jo ikke til helt så meget, men pyt nu med det, det går jo nok alligevel.
Mit nye påfund handler om at vi skal have købt nogle trækasser til legetøj, malet dem hvide og derefter skal Andreas og jeg male på dem. Jeg skal bare lige have vristet bilen fra Martin så jeg kan få købt de der trækasser, for slæbe dem hjem i bussen gør nok hverken humør eller mave godt.
Idag har jeg vovet mig ud i at invitere en af Andreas legekammerater med hjem fra vuggestuen, så jeg henter dem begge tidligt og håber så at de to drenge kan lege med hinanden uden at komme op og toppes ellers bliver de 2,5 time nok laaang tid for moren især. men mon ikke det går, de har i hvert fald begge glædet sig meget.
Og endelig så er det idag et dejligt solskinsvejr, så det skal man jo nå at nyde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar