Kravleprinsessen

Nu er der kun en måned tilbage til jeg skal indfinde mig på Bøge Allé med fornyet arbejdskræfter. Gisp!!!
6 1/2 måned er allerede brugt, thuhej hvor det går. Jeg synes da ikke, at jeg har ligget på den lade side de sidste 6 måneder, men der er nu så meget jeg gerne vil nå endnu, inden jeg skal pakke arbejdstasken.

Asta er nu om ikke verdens nemmeste pige så i hvert fald min nemmeste pige. Hun er glad og velfornøjet, dog lige med undtagelse af når hun sidder fast under sofaen. Asta er nemlig begyndt at kravle/krybe hvilket har givet anledning til nogle ture på afveje og når man først er kommet ind under sofaen kan det være svært at komme ud igen.

En mobil pige har dog også affødt andre prioriteringer i indkøbene, nu er ønsket om et brændeovnsgitter og en barnevognssele lavet til smalle spirevipper kommet betydeligt op af listen for her og nu akutte indkøb. Mens sofabordet og tæppet må vente til der bliver tid til at kigge på det.

Andreas skabte ellers kortvarigt panik i børnehaven i går, da han meldte at han skulle altså bruge en voksen og pegede på det fjerne hjørne af legepladsen. Pædagoger ilede derhen for at tilse hvad de troede var en tilskadekommen. Andreas pegede istedet på det store træ og forklarede at Marius og han gerne ville derop og til det skulle de altså bruge en voksen. Pædagogen forklarede at for at komme derop så skulle de være lidt større, og viste illustrativt med hånden, hvor høje de skulle være, hvorefter Andreas opgivende vendte sig om til Marius og sukkende sagde " Vi skal altså først blive såå store" mens han viste højden opgivende med hånden. Det kunne de voksne så gå rundt og smågrine af dagen igår.