søndag den 28. februar 2010

Egen svimmingpool?

Hurra det er tøvejr, mon foråret er på vej?
Ja glæden var stor indtil fredag eftermiddag, da vi erfarede at tøvejret også har nogle ikke helt uproblematiske sider......vand, store mængder vand og mængder der er knap så godt i en kombination med en nybygget lejlighed.
Vi overvejer nu om det ville være smart med egen svimmingpool, og vi kan frit vælge om det skal være i højre eller venstre side af stuen eller om vi skal inddrage det ene værelse.
Nu lyder det selvfølgelig som om lejligheden står helt under vand, så slemt er det heldigvis ikke. et par klude har kunne tørre det op og vi priser os lykkelige for at det ikke er denne weekend vi havde valgt at tage afsted til Stevns eller Jylland, for det ville da have været nitten at komme hjem søndag aften til et vandskadet gulv. Indtil videre har vi kunnet nøjes med et par vægge, hvor gipsen er mistænkelig blød og malingen ikke længere sidder så pænt. Så må vi se hvad udlejer siger mandag, nu hvor vi har haft skadeservice ude to gange i weekenden.

Ellers er weekenden gået stille og roligt. Andreas er inde i en drømmeperiode, så nattesøvnen er ikke den bedste, men så er det jo godt med en middagsskraber og det har vi benyttet os af.
Nu er jeg så listet op, har tømt slikskabet og sidder nu og forsøger at overbevise mig selv om at jeg ved ikke at levne spor til de andre faktisk har gjort dem en tjeneste. Jeg kan selvfølgelig også skynde mig at gemme beviserne og ganske simpelt håbe at Martin har glemt alt om den familieguf i skabet.

mens jeg overvejer mulighederne kan jeg jo fortælle at det går fint med det lille væsen i maven. der er nu 4 uger til jeg går fra, 4 hektiske uger og så håber jeg sandelig at foråret har slået igennem, så vi kan få solskin, lysegrønne blade og små fine forårsblomster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar