torsdag den 29. juli 2010

Hoppetosseri

Så fik Martin ferie og dagen i dag har vi nydt i KBH. Nogle gange skal man have øjne og ører åbne, for der er masser af dejlige ting at tage sig til rundt omkring, når man blot ved at de er der. Og således blev jeg i går aftes klar over at der var hoppetosseri på Statens museum for kunst. Hoppetosseri er som navnet antyder en udstilling for børn og består i sin enkelthed af en stor hoppepude forklædt som seng, en kæmpe tavle, en masse bygge skumfiduser og nogle slanger med luft. Hoppetosseri var et hit, Andreas synes det var vældig sjovt, men da rummet blev fyldt af skolebørn og lydniveauet steg til det tidobbelte ja så synes hans forældre at det blev en anelse trættende. Andreas der er vant til børnehaven legede ufortrødent videre. Der ser man hvad man byder ham hver dag. Efter halvanden time i hoppetosseri gik turen til kongens have og vejret var lunt og lækkert. Heldige var vi for nu siler regnen ned og vi nyder godt af at sidde inden døre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar